Nyttige værktøj til gør det selv manden

Nyttigt værktøj til gør det selv-manden

Lau Christensen
Skrevet d. 6. oktober 2021 af Lau Christensen

Flytter du i et ældre hus eller ind på en renoveringsværdig landejendom, kan det være en fordel at være en rigtig gør det selv-mand. Du kan naturligvis hyre en masse håndværkere, men det koster en del. Har du hænderne skruet rigtigt på, kan det godt betale sig selv at gå i gang med arbejdet.

Skal du selv i gang med alle opgaverne, bør du have det rette værktøj, så du kan udføre arbejdet på bedste vis. Det gør nemlig det hele meget nemmere. Herunder finder du en liste med nyttigt værktøj til gør det selv-mandens hverdag.

Værkstedsvognen holder orden for dig

Enhver gør det selv-mand har brug for en værkstedsvogn. En værkstedsvogn er med til at skabe orden i dit værktøj, så det ikke ligger og roder allevegne. Når du har dit værktøj samlet på ét sted, kan du spare en masse tid. Du skal nemlig ikke hele tiden lede efter det og huske, hvor du har lagt det.

Derudover er en værkstedsvogn uhyre praktisk. Den har typisk fire hjul, så du nemt kan flytte den rundt alt efter, hvor du har brug for den.

Et stillads er uundværligt

For at du kan komme til at arbejde alle steder og i flere højder, bør du have et stillads ved hånden. Et stillads kan bruges både indendørs og udendørs og letter din arbejdsgang ved alle former for bygnings- og renoveringsopgaver.

En stige kan naturligvis bruges til mange arbejdsopgaver. Men et stillads er bare mere arbejdsvenligt i mange henseender. Med et stillads kan du desuden spare en del tid og kræfter på at kravle op og ned.

Den hjælpsomme sømpistol

En del gør det selv-opgaver kræver, at der skal hamres søm i. Det er en krævende arbejdsopgave, der kan tage lang tid – især hvis der skal sømmes meget. I sådanne tilfælde kan du få stor glæde af den hjælpsomme sømpistol, der klarer jobbet for dig uden de store anstrengelser.

Boremaskinen er et handy værktøj

Hvis du ikke ønsker at bruge et gammeldags borsving, når der skal bores huller, er en boremaskine et rigtig godt og handy stykke værktøj. Rent faktisk bør enhver håndværker have en boremaskine i deres værktøjssamling. Alt efter hvilke boreopgaver du står overfor, kan det også være værd at kigge nærmere på en søjleboremaskine.

En sav er ikke bare en sav

Der er en del arbejdsopgaver, som involverer en sav, når du gerne vil lave det meste i din bolig selv. En ganske almindelig håndsav kan klare en del af disse opgaver, men det kræver en hel masse kræfter at bruge den. Skal du have en sav i din samling af værktøj, skal du være opmærksom på, at en sav ikke bare er en sav. Der findes blandt andet disse typer af save: En bajonetsav, kapsav, rundsav, dekupørsav, stiksav m.fl.

Laseren er en rigtig god ven

Ved mange byggeprojekter er det nødvendigt at have styr på de nøjagtige lodrette og vandrette mål. Til dette formål har mange håndværkere brugt et vaterpas. Det er dog ikke altid det bedste for alle, da det skal bruges meget korrekt.

Vil du gerne have værktøj, hvor du hurtigt og nemt kan finde ud af, hvor billeder, hylder og vægskabe skal hænge, er en cirkellaser et godt bud. Skal dine lofter, gulve og skillevægge stå snorlige, vil du opleve, at en rotationslaser er en god ven.

Den hurtigarbejdende sprøjtepistol

Har du en masse malerarbejde både inde og ude? Så kan en sprøjtepistol hjælpe dig med at blive hurtigere færdig med dette arbejde. Med en sprøjtepistol i hånden bliver du ikke kun hurtigere færdig. Du får heller ikke så ondt i armen af at skulle stryge penslen et utal af gange.

Mål præcist med en skydelære

En skydelære bruges til at måle præcist. Der findes et hav af situationer, hvor du har brug for dette. Det kan eksempelvis være, når du skal finde ud af, hvor lang en skrue må være, så den ikke går igennem materialet.

Varmepistolens mange anvendelsesmuligheder

En varmepistol har rigtig mange anvendelsesmuligheder, hvorfor den også bør være en del af din værktøjssamling. Varmepistolen klarer opgaver såsom at fjerne gammel maling fra eksempelvis en dør, et vindue, en trappe m.m. Den kan desuden være en stor hjælp, når du skal bukke plastrør, krympe plastik og meget mere.

Undgå problemer med en vægscanner

Det er umuligt at vide, hvad der gemmer sig inde i dine vægge. Der er derfor altid en risiko for, at du kommer til at bore ind i noget i væggen. Du kan være heldig, at det bare er armeringsjern, du rammer. Men det kan også sagtens være et elkabel eller et vandrør, hvilket ikke er optimalt. Du kan undgå dette ved at købe en vægscanner.

Husk nu de der høreværn

At foretage en masse bygnings- og renoveringsarbejde kræver en hel masse værktøj, der typisk larmer. Du bør derfor passe på dig selv og din hørelse ved at bruge høreværn. Rent faktisk bør du tage et hørejern på hver gang, du tænder for et larmende redskab. Du vil fortryde ikke at have brugt høreværn, når først din hørelse er blevet nedsat. Og på det tidspunkt er det for sent.

Huskeseddel