new yorker spejl diy

New Yorker-spejl DIY: Sådan laver du dit eget

Mangler du et nyt spejl til dit hjem, og har du længe kigget langt efter de populære New Yorker spejle? New Yorker-spejle kan i dag findes i mange boliger, og det er der en god grund til. De er nemlig utroligt flotte og moderne og er forsynet med et lækkert industrielt look, men ofte er New Yorker-spejle også forholdsvis dyre. I stedet for at betale dyre domme for sådan et spejl kan du vælge at lave det selv. Du skal blot følge vores guide til at lave dit eget New Yorker-spejl.

Andreas Thomsen
Skrevet d. 14. februar 2022 af Andreas Thomsen

Bemærk! I denne guide måler spejlet 146 x 60,5 cm. Derfor er guiden baseret på disse mål. Der bliver desuden købt tre stk. trælister, som hver er 240 cm. lange. Husk at du skal basere målene ud fra dit spejl.

Hvis du hellere vil købe et færdiglavet Ney Yorker spejl, har vi fundet et her:

Se nedenfor for at finde inspiration

1. Nordic Furniture New Yorker spejl

Priser på vej

Bestseller

  • Dybde: 3 cm
  • Højde: 200 cm
  • Facon: Rektangulær
  • Bredde: 100 cm
DIY: New Yorker-spejl - Byg-selv.info

Trin-for-trin-guide til New Yorker-spejl

Huskeseddel til byg-selv spejl

Trin 1: Start med at måle trælisterne og skær dem i de rette mål. Der skal laves to lister til længden og fire lister til bredden. De to lister til længden skal måle 146 cm., mens de fire lister til bredden skal måle 60,5 cm.

Trin 2: Når du har gjort det, skal listerne til bredden skæres i mindre stykker. På den måde kan du lime alle stykkerne direkte fast på spejlet, hvilket giver et mere professionelt resultat. Du skal måle, hvor lange disse stykker skal være, så det passer til dine mål til spejlet. Følger du vores mål, skal stykkerne have en længde på 18,5 cm hver.

Trin 3: Find sandpapiret frem og slib alle stykkernes ender, så de bliver helt glatte.

Trin 4: Først skal du placere afdækningsplast på spejlet. Efterfølgende skal du placere listerne på spejlet. Du skal starte med at placere de to lister til længden med en lige afstand på dit spejl.

Derefter skal du finde ud af, hvor de små stykker skal sidde. Her skal du dividere længden på 146 cm. med fem, da de små træstykker vil lave fem sektioner på spejlet. Dog skal du huske at tage listernes individuelle bredde i betragtning, når du udregner dette. Ifølge vores mål skal du placere de små stykker cirka 27 cm. fra hinanden.

Trin 5: Nu er det tid til at lime. Lim alle de små stykker fast til de lange lister. Du kan altid tilføje ekstra lim de forskellige steder, hvis der er brug for dette. Fjern al den overskydende lim. Det er en god idé at placere tunge ting ovenpå trælisterne for at holde det hele sammen. Det kan for eksempel være bøger eller lignende.

Trin 6: Lad limen tørre natten over.

Trin 7: Når limen er tør, skal du fjerne afdækningsplasten. Det kan du gøre ved blot at fjerne træet fra spejlet.

Trin 8: Læg træet ned på noget afdækningsplast og slib alle de steder, hvor du har limet træet sammen.

Trin 9: Du skal nu i gang med at male træet. Giv det gerne to omgange med sort maling på fronten og på siderne. Du kan ydermere give det en enkelt omgang på bagsiden. Du kan muligvis se en smule af bagsiden i spejlets reflektion, hvorfor det vil se pænest ud, hvis bagsiden ligeledes er sort.

Trin 10: Når malingen er tør, skal du putte lim på bagsiden af træet. Der skal lim på hele bagsiden. Spred derefter limen ud, så den er helt flad. Det sikrer, at limen ikke kan ses på spejlet, når du sætter træet fast.

Trin 11: Det er tid til at sætte træet fast på spejlet. Tryk roligt ned flere steder på træet. Placer flere tunge ting på spejlet, såsom bøger, så det sætter sig godt fast. Lad træet ligge på spejlet i omkring 4 timer eller længere. Nu kan du glæde dig over det færdige resultat og dit nye New Yorker-spejl.

Se også: Sådan laver du selv en trælamel væg

Videoguide til New Yorker spejl DIY

 

Huskeseddel