trælameller til væg

DIY: Sådan bygger en trælamelvæg

En akustikvæg af trælameller eller en trælamelvæg er blevet utrolig populær. Det er der ikke noget at sige til, da sådan en væg giver noget ekstra til din bolig. Du kan sætte trælameller på væggen i stuen, i soveværelset eller i et helt andet rum. Det kommer helt an på dig og dine ønsker.

Lau Christensen
Skrevet d. 14. februar 2022 af Lau Christensen

Vil du gerne have en trælamelvæg, behøver du ikke at hyre en professionel til at klare arbejdet for dig. Rent faktisk kan du sagtens selv give dig i kast med dette projekt, hvis du har tid og lyst til det. Derfor finder du her en guide til trælameller væg DIY.

Sådan bygger du en trælamelvæg

Ønsker du at pynte din bolig med en væg lavet af trælameller? Så skal du bare læse med videre her. Du får nemlig her en trin-for-trin-guide, så du kan lave en trælamelvæg.

Det skal du bruge:

Trin-for-trin-guide til DIY-trælamelvæg

trælameller

Trin 1: Start med at måle højden fra loftet til toppen af ​​fodpanelet. Du kan også vælge at fjerne fodpanelet og måle fra gulvet til loftet. Det bestemmer du selv.

Trin 2: Skær lægterne med en kap- og geringssav alt efter de specifikke mål. Gem de afskårne stykker fra dine lægter. Du kan senere bruge dem som afstandsstykker. Det vil være en stor hjælp for dig og gøre processen lidt nemmere.

Trin 3: Slib lægterne med korn 80 sandpapir for et glattere resultat. Gør dette igen med korn 120 og 220.

Trin 4: Mal med en mat polyuretan-maling. Du kan også vælge en maling med glans, hvis du foretrækker en mere skinnende finish.

Trin 5: Da lægterne skal dække hele væggen samt gå fra loft til gulv, skal du finde væggens midtpunkt. Det kan du gøre med en krydslaser.

Trin 6: Derefter skal du montere den første lægte til væggen på midterlinjen. Brug et vaterpas for at sikre, at den er lige.

Trin 7: Når lægterne er tørre efter, at du har malet dem, skal du putte små prikker af montagelim på bagsiden af hver lægte.  Det er en god idé at gøre dette på få lægter af gangen. Det vil sige, at du putter lim på fem lægter, hvorefter du monterer dem på væggen. Gør du det ikke på denne måde, kan du risikere, at limen udtørrer.

Trin 8: Nu skal du bruge en sømpistol for at sætte lægterne fast til væggen selvom, at du har puttet montagelim på bagsiden. Dette hjælper med at holde lægterne på den samme placering, så de slet ikke flytter sig.

Trin 9: Nu skal du bruge afstandsstykket, som du savede af fra lægterne tidligere. Sæt stykket mellem lægten, der allerede er sat op, og den næste lægte for at sikre, at der er det samme mellemrum mellem alle lægterne på hele væggen. Husk at bruge afstandsstykker både i toppen, i midten og i bunden. Det sørger for, at du sømmer lægterne fast det rigtige sted.

Trin 10: Gentag processen for alle de resterende lægter.

Hvorfor montere trælameller på væggen?

Huskeseddel

Det skal du bruge:

Der er flere fordele ved at opsætte trælameller på væggen i et rum. Ikke nok med at trælameller er lyddæmpende, så er de også dekorative.

Det vil altså sige, at du ikke kun får et praktisk og funktionelt element ind i et af dine rum. Trælamellerne er ydermere med til at gøre det specifikke rum endnu mere attraktivt og indbydende. For vi kan alle sammen godt blive enige om, at trælameller på væggen bare ser rigtig godt ud.

Så hvis du er interesseret i at opsætte trælameller på væggen i dit hjem, er det bare med at følge denne trin-for-trin-guide.

Se videoguide herunder: 

Huskeseddel