Test af de 7 bedste stiksave til byg-selv-folk

En stiksav er et stykke værktøj med mange anvendelsesmuligheder for byg-selv-folk. Stiksaven kan både bruges til det indendørs snedkerarbejde og det lidt grovere udendørs tømrerarbejde. Stiksaven bør derfor have en fast plads i enhver byg-selv-mands værktøjskasse. Hvis du leder efter en ny stiksav, så læs vores beskrivelse af de bedste stiksave, der er på markedet lige nu.

Stiksaven er perfekt, når der skal laves buede snit. Den kan du nemlig ikke lave med en rundsav. Rundsaven er god til at lave lange lige snit, mens stiksaven bl.a. er perfekt, når der skal skæres huller til vaske, og laves andre udskæringer, hvor det ikke er muligt at anvende rundsaven.

En stiksav kan skære i de fleste materialer – du skal blot vælge den rigtige klinge til materialet. Foruden de almindelige klinger til træ, kan du bl.a. få klinger til at skære i metal, gips, sten og fliser.

Det skal du se efter, når du køber stiksav

De vigtigste elementer, som du skal have for øje, når du køber stiksav er:

  • Akku eller strøm – Vælg mellem batteridrift og modeller med ledning
  • Pendulfunktion – Trækker automatisk saven frem, så du saver hurtigere
  • Hurtigt klingeskift – Udskift klingen nemt og helt uden brug af værktøj
  • Støvsugertilslutning – Minimerer spredning af savsmuld, når du skærer
  • Blæsefunktion – Blæser savsmuld væk, så du kan se, hvor du skærer
  • Indbygget lys – Gør det lettere at skære i mørke eller dunkel belysning

Ved hjælp af forskelligt tilbehør, kan du få endnu mere glæde af din stiksav. Her kan f.eks. nævnes et:

  • cirkelanslag til at skære præcise runde huller
  • stiksavbord, der gør maskinen stationær som en bordrundsav
  • føringsanlæg, så du kan lave helt lige snit

Stiksav test

Udvalget af stiksave er stort, og alle de kendte fabrikater af værktøj har flere modeller i sortimentet. Her har vi valgt at fokusere på Einhell, Bosch, Ryobi, Makita, Dewalt og Festool. De udvalgte modeller herunder er listet efter pris med de mest prisvenlige modeller først.

Einhell TC-JS 60

Specifikationer

Driftseffekt: 400 W
Slagtal – ubelastet: 1000 – 3000 o/min.
Slaglængde: 20 mm
Max skærekapacitet træ: 60 mm
Max skærekapacitet stål: 6 mm
Vægt: 1.73 kg

Einhell TC-JS 60 er en kompakt stiksav, der klarer de fleste mindre hobbyopgaver. Grebet er ergonomisk udformet og savens lave vægt, kombineret med en god balance gør denne stiksav meget behagelig at arbejde med. En maskine der ligger godt i hånden, er lettere at skære med, og du opnår bedre resultater, når du arbejder.

Einhell TC-JS 60 er en lille og let maskine på 400 W, der er ideel til mindre opgaver. Med den rette klinge skærer stiksaven i alle slags træ inkl. træfiberplader, spånplader osv. samt i plast og metal.

Hvis klingen er slidt eller knækker, kan du skifte den uden brug af værktøj. Derved kommer du hurtigt videre og undgår irriterende forsinkelser i arbejdet.

En perfekt sav til byg-selv-manden, der ønsker en stabil sav til en god pris.

PRIS
 

 

Bosch PST 650

Specifikationer

Driftseffekt: 500 W
Slagtal – ubelastet: 0 – 3100 o/min.
Snitdybde træ: 65 mm
Snitdybde stål: 4 mm
Vægt: 1.6 kg

Bosch PST 650 er en kraftig stiksav på hele 500 W. Maskinen har masser af power til at klare de fleste skæreopgaver, og PST 650 er perfekt til alle former for byg-selv-opgaver i hjemmet.

Stiksavens lave vægt på kun 1,6 kilo og ”Low vibration” funktion, gør saven nem at styre, og du kan lave meget præcise snit. Maskinens funktion til at minimere vibrationer og rystelser øger samtidig komforten under arbejdet. Så kan du skære i længere tid uden at blive træt i armen.

En ekstra fordel er, at Bosch PST 650 selv blæser savsmuld og støv væk, så du hele tiden kan se, hvor du skal save.

PRIS
 

 

Ryobi RJS750-G

Specifikationer

Driftseffekt: 500 W
Slagtal – ubelastet: 0 – 3000 o/min.
Slaglængde:
19 mm
Max skærekapacitet træ: 75 mm
Max skærekapacitet stål:
6 mm
Vægt:
1.8 kg

Ryobi RJS750-G udmærker sig ved et meget slankt og elegant design. Dette design giver et bedre udsyn til din skærelinje, og er derfor med til. at du kan opretholde en god arbejdsstilling under arbejdet. Savens kompakte design er yderligere en fordel, når du skal skære på steder, hvor der kun er lidt plads til saven.

Maskinens 500 W motor klarer en skæredybde i træ på helt op til 75 mm. Det er rigeligt til alle almindelige skæreopgaver. Klingen skiftes med et snuptag, og giver derfor ingen unødige stop i arbejdsrytmen.

Ryobi RJS750-G er en lækker stiksav i fornem japansk kvalitet.

PRIS
 

 

Bosch PST 18 LI Solo

Specifikationer

Batteri: 18 V
Slagtal – ubelastet: 0 – 2400 o/min.
Slaglængde:
20 mm
Max skærekapacitet træ: 80 mm
Max skærekapacitet stål:
12 mm
Vægt:
1.6 kg

Bosch er svære at komme udenom, når det gælder håndværktøj. Så derfor har vi valgt at tage endnu en Bosch-sav med på listen over vores bedste stiksave.

Bosch PST 18 LI Solo er en 18 V batteridrevet maskine. Stiksavens gode ergonomi, perfekte balance og en vægt på kun 1,6 kilo gør saven meget brugervenlig. Saven har indbygget lys, der sikrer, at du lettere kan se streger og skærelinjer.

Du skal være opmærksom på, at maskinen leveres uden batteri og lader. Det er en stor fordel for dig som allerede har Bosch batteriværktøj, og derfor ikke har behov for flere batterier. Her har du mulighed for at udvide sortimentet med en stiksav til en god pris ved at bruge dine eksisterende batterier. Du kan naturligvis tilkøbe et ekstra batteri, hvis du ønsker det.

PRIS
 

 

Makita JV101DZ Solo

Specifikationer

Batteri: 10,8 V
Slagtal – ubelastet: 0 – 2900 o/min.
Slaglængde:
18 mm
Max skærekapacitet træ: 65 mm
Max skærekapacitet stål:
2 mm
Vægt:
1.9 kg

Som ved Bosch-stiksaven ovenfor leveres Makita JV101DZ Solo Akku maskinen uden lader og batteri. Maskinen henvender sig derfor primært til dig, der allerede er ivrig bruger af Makita værktøj, og allerede har et eller flere batterier.

På Makita JV101DZ Solo får du funktioner som justerbare pendulindstillinger og firkantet hopstang. Ved at regulere pendulet bestemmer du selv, hvor meget saven trækker sig fremad. Ved stort træk skærer du hurtigere, men snittet bliver knapt så pænt. Hopstangen gør det muligt at skære præcise lodrette snit, og er en stor hjælp, når du skærer i tykke emner.

PRIS
 

 

Dewalt DW343K

Specifikationer

Driftseffekt: 550 W
Slagtal – ubelastet: 650 – 3100 o/min.
Slaglængde:
20 mm
Max skærekapacitet træ: 85 mm
Max skærekapacitet stål:
10 mm
Vægt:
2 kg

Dewalt DW343K er en kompakt stiksav med Body-Greb. Det betyder, at maskinen ikke har håndtag, men at du holder direkte på saven. Dette greb giver fuld kontrol over savens bevægelser, og sikrer stor præcision i arbejdet.

Variabel hastighed og justerbar pendulfunktion gør det muligt at skære i alle materialer. Saven kan tiltes op til 45 grader, så du kan lave geringssnit til både højre og venstre.

Dewalt DW343K yder hele 550 W, og er en maskine til den professionelle håndværker og den seriøse byg-selv-mand.

PRIS
 

 

1.309,-

 

Festool PSC 420 EB Li-Basic

Specifikationer

Batteri: 18 V
Slagtal – ubelastet: 1500 – 3800 o/min.
Slaglængde:
20 mm
Max skærekapacitet træ: 120 mm
Max skærekapacitet metal:
20 mm
Vægt:
2.4 kg

Festool PSC 420 EB Li-Basic akku stiksav er et professionelt stykke værktøj med et kraftigt 18 V batteri. Her får du masser af kræfter, og en kvalitet der sikrer lang holdbarhed og flot skærearbejde.

Den slanke maskine giver god føling med saven, og gør det let at skære både oppe- og nedefra. Der er 4 pendulindstillinger. Det betyder, at saven kan trække igennem træ på helt op til 120 mm i tykkelse og metal på op til 2 mm.

Et indbygget stroboskoplys får det til at se ud som om klingen står stille. Det gør det nemmere at skære efter en streg.

PRIS
 

 

2.498,-

 

2.956,-

 

Hvilken stiksav skal du vælge?

Ved hjælp af listen herover, har du nu fået et overblik over de stiksave, som vi mener, er de bedste som findes på markedet lige nu til byg-selv-folket.

Mange vælger en stiksav med batteri, for at slippe for besværet med forlængerledninger og stikkontakter. Måske har du allerede akku værktøj i samme serie som f.eks: boremaskine, gipsskruemaskiene eller rysteprudser, så du kan bruge batterierne på tværs af maskinerne.

Stiksaven har en masse anvendelsesmuligheder, og de fleste stiksave hører til i den overkommelige ende af prisskalaen, sammenlignet med meget andet el-værktøj. Hvis du er i tvivl, så vælg hellere en stiksav med mange funktioner – du bliver glad for det i længden.

Rul op på siden. Her finder du de bedste priser blandt de webshops, som vi samarbejder med.