DIY: Nye bordben

Bordben DIY Guide – Forny bordet med nye ben

Overvejer du at forny bordbenene på et bord, eller har du en superflot bordplade, der mangler et sæt flotte bordben? Så skal du læse med her, hvor du får gode råd til udskiftning af bordben og inspiration til at vælge de rigtige ben til bordet. I de fleste tilfælde er montering af nye bordben ikke så svært, og du kan selv give dig i kast med opgaven.

Lau Christensen
Skrevet d. 9. maj 2022 af Lau Christensen

Der kan være flere årsager til, at du vil udskifte bordbenene på et bord. Måske er benene skæve, så bordet vipper, måske er benene blevet skrammede med tiden, eller måske vil du bare friske bordet op med nye og smarte ben, der passer bedre til indretningen i hjemmet. Uanset årsagen kan du med få midler give en bordplade nyt liv og få endnu mere glæde af dit bord.

Hvad er ”gør det selv”-bordben?

Forhandlertip

Disse forhandlere kan hjælpe dig i mål

Der findes en lang række forskellige bordben i handlen, som egner sig fantastisk til gør det selv-projekter. Bordbenene kan bruges, når du vil forny benene på et gammelt bord, eller hvis du vil købe en bordplade og bordben separat og selv lave et nyt bord i præcis de mål, du har brug for og med dit helt eget design.

Selve monteringen af nye bordben er let og ligetil. De fleste modeller skal blot skrues fast med et par skruer, så en god skruemaskine er det eneste værktøj, du behøver. Den største opgave er at vælge de rigtige ben til projektet. Der findes nemlig rigtige mange forskellige typer – både i form og materialer.

Men hvilke typer bordben findes der egentlig, og hvilken type skal du vælge?

Hvilke forskellige typer bordben findes der?

Hvis du vil have en idé om, hvor mange forskellige slags bordben der findes, så prøv at kigge på siden her. Her får du et godt indtryk af mulighederne, og benene er opdelt i forskellige kategorier, der gør det lettere at finde den rette type.

Hvilke typer bordben findes der? Her er et overblik over de mest almindelige bordben:

  • Almindelige lige bordben – Gode til små borde i køkkener og børneværelser
  • Bordbuk – Perfekt til skriveborde og borde der hurtigt skal kunne flyttes
  • Stel med ét ben – Bruges til mindre borde, som f.eks. bar- og caféborde
  • Hairpin – Ben af bukkede metal- og stålstænger, som er gode til spiseborde
  • Trapez – Stabile bordben, der er velegnede til tunge træ- og stenbordplader
  • X-Stel – Giver god stabilitet og er også gode til de tunge spisebordsplader
  • Stjernestel – Passer godt til runde spiseborde og sofaborde i alle størrelser

De bordben du kan købe løst, er præcis de samme modeller, som du kender fra de borde, du finder i møbelhusene. Ved at købe ben og bordplade hver for sig, får du blot muligheden for at lave en kombination, der i mål og farver passer bedst til dine ønsker og krav.

Hvilke bordben skal du vælge til forskellige typer borde?

Når du vælger bordben, skal benenes design passe til den bordplade du vælger. Farve og materiale skal stå godt til pladen, så sammensætningen ser naturlig og flot ud.

Et andet element der er mindst lige så vigtigt, er at vælge bordben, der har den rette stabilitet, og som er velegnede til at bære den valgte bordplade. Der er næsten ikke noget værre end et ustabilt bord, der gynger, fordi bordbenene ikke passer til bordet. Generelt gælder det, at en tung bordplade skal have kraftige og meget stabile bordben, mens lettere plader stiller færre krav til bordbenenes udformning.

Bordben til sofabord

bordben til sofa

Bordben til sofaborde skal passe til højden på sofaer og lænestole og er omkring 40-45 cm høje. De lave ben gør bordet ekstra stabilt, og de fleste af de ovennævnte typer, vil passe udmærket til et sofabord.

Du kan med fordel vælge bordben ud fra sofabordets form. De klassiske, enkle ben, hairpin, trapez og X-stel egner sig godt til rektangulære bordplader, mens stjernestel og bordben med en enkelt søjle i midten er velegnede til runde bordplader.

Relateret: Sådan laver du dit eget flisebord

Bordben til havebord

bordben til havebord

Når du skal vælge bordben til havebordet, afhænger valget i høj grad af bordets placering. Hvis bordet skal stå på altanen eller terrassen, skal du vælge bordben, der kan tåle vand og fugtpåvirkning. Skal bordet derimod stå i havestuen eller vinterhaven, kan du vælge bordben, som kan bruges indendørs.

Bordben til udendørsbrug er fremstillet af galvaniseret jern eller lignende holdbare materialer, og overfladebehandlingen er ofte en stærk pulverlakering, der kan holde til regn og sne. Hvis du vil se, hvilke bordben der passer godt til udendørs brug, så find dem her.

Bordben til spisebord

bordben til spisebord

Bordplader til spiseborde er ofte temmelig kraftige og kræver derfor ben eller stel i stærke materialer. Spisebordet skal være særlig stabilt, så hele bordet ikke ryster, når du skærer maden uden. X-stel og trapez stel er særligt velegnede, da deres konstruktion giver bordet ekstra stabilitet.

Til plankeborde findes der særlige bordben, som har en konisk eller kantet form, og som skråner lidt ud fra bordpladen. Den form giver en god stabilitet i bordpladen, og ser samtidig enkle og elegante ud. Hairpin ben kan anvendes til de lidt lettere bordplader, men du skal være opmærksom på, om bordet får den nødvendige stabilitet.

Relateret: Byg selv plankeborde guide

benbuk bordben til skrivebord

Bordben til skrivebord

Hjemmebyggede skriveborde er særdeles populære, da de kan bygges på præcise mål. Der er ikke helt de samme krav til stabilitet som ved spiseborde, men vi anbefaler alligevel, at du vælger kraftige bordben med en vis tykkelse.

Den letteste måde at lave et skrivebord på, er ved at anvende en bordbuk – eller benbuk, som de også kaldes. Her lægger du blot bordpladen løst oven på to bukke, og så er skrivebordet færdigt. Du kan finde bord- og benbukke her.

Sådan sætter du ben på et bord

De fleste bordben skal skrues fast i bordpladen. Det gør du lettest med korte, franske skruer, som skal være så lange som muligt, men selvfølgelig uden at gå igennem bordpladen. Du kan med fordel bore for med et bor i passende tykkelse, så skruerne er lettere at skrue i, og pladen ikke flækker.

Til bordplader af granit eller andre hårde materialer, skal du vælge et bordstel, der egner sig til, at bordpladen kan ligge løst oven på stellet. Hvis du vil sikre pladen yderligere, kan du bruge en smule montagelim til formålet.

Hvordan forhøjer du et bord?

Hvis du skal forhøje et bord, er der flere muligheder. Den mest oplagte er at købe nogle nye bordben i den rette højde og så udskifte benene.

Hvis du gerne vil beholde de ben, der sidder på bordet, er der også et par muligheder. Du kan undersøge, om det er muligt at afmontere de eksisterende bordben og lægge en tyk plade mellem bordbenene og bordpladen. I de fleste tilfælde vil det ikke umiddelbart være synligt, at bordet er hævet med nogle centimeter.

Den letteste løsning – men måske også den mindst elegante – er at skrue såkaldte benforhøjere under bordbenene. Benforhøjere findes i en masse forskellige former, farver og materialer, og hvis du finder nogen, der passer til bordet, kan løsningen blive ganske pæn.

Læs også: Sådan maler du dine jern- og træmøbler

Hvor køber du de bedste bordben online?

Du finder det absolut største og mest varierede udvalg af bordben, når du handler online. Som du kan se her, er der masser af valgmuligheder, og du kan sidde i fred og ro derhjemme og udvælge bordben i den rette højde, den flotteste farve og de fedeste materialer.

En anden stor fordel ved at shoppe online er, at du slipper for at stå i kø i butikken, og dine varer bliver leveret direkte til døren eller til den nærmeste pakkeboks.

Huskeseddel