DIY Flisebord: Sådan laver du dit eget sofabord

DIY Flisebord: Sådan laver du dit eget sofabord

Sofaborde med fliser eller kakler har fået et kæmpe comeback, og efter en årrække er flisebordene igen blevet hotte. Nu kan du lave dit eget flisebord med fliser helt efter eget ønske og i et mønster i dit eget design. Hvis du vil kaste dig ud i projektet, så viser vi dig hvordan du gør i denne trin-for-trin guide.

Lau Christensen
Skrevet d. 1. februar 2021 af Lau Christensen

Brug dit gamle sofabord, og beklæd det med flotte fliser, eller køb en MDF- eller spånplade i byggemarkedet, og lav bordet i den størrelse, der passer dig bedst. Du vælger selv om du vil have store eller små fliser, og om de skal være ensfarvede, skakternede eller noget helt andet.

Byg selv flisebord med klinker

Du kan sagtens selv lægge fliser på bordet, og på en weekend kan du lave dit gør det selv sofabord færdigt. Følg guiden og få alle de tips og gode råd, som du skal bruge.

Lav selv sofabord – step-by-step guide

Nu er du klar til at lave dit eget supermoderne flisebord, i dit specielle design. Sørg for at alle de ting du skal bruge, er inden for rækkevidde, inden du starter.

Beregn størrelsen på bordpladen

mål flisebord

Det er vigtigt, at fliserne passer nogenlunde præcis til bordpladen. Det er helt klart pænest, hvis du ikke skal skære klinkerne, og arbejdet er noget lettere uden skærearbejde.

Hvis du lægger fliserne på en ny plade, skal du beregne, hvor meget fliserne komme til at fylde i længde og bredde, og tilskære pladen efter flisemålet. Husk at beregne plads til fuger i den ønskede bredde.

Hvis du lægger fliserne på et eksisterende sofabord, så kan du med fordel vælge fliser med et mål der passer til bordpladen. Hvis det ikke passer 100 %, må du regulere lidt i fugernes bredde.

Monter kantlister

Hvis du har valgt, at der skal kantlister på bordet, så kan du montere dem nu. Hvis du vælger at montere listerne, så de passer med overkanten af de færdige fliser, så husk at lægge et par millimeter til. Derved har du også taget højde for, at fliseklæberen også fylder lidt.

Du kan finde kantlister her.

Brug primer

primer til sofabord

Det er altid en god idé at bruge en fliseprimer, inden du klæber fliserne fast.

Primeren sørger for at give en limen den bedste vedhæftning, når du senere klæber dem fast med fliseklæb. Hvis fliserne ikke klæber godt til underlaget, vil de gå løse, og det vil være meget svært at fastgøre dem igen med et godt resultat.

Det er lettest at påføre primeren med en malerulle. Men du kan også sagtens bruge en pensel. Lad primeren tørre inden du fortsætter. Det tager ca. en times tid, alt efter hvilket produkt du har valgt.

Du får kun brug for ganske lidt primer, så du kan roligt købe den mindste dunk, du kan finde.

Find primer her.

Påfør fliseklæber

Når primeren er tør, skal du blande fliseklæberen med vand, indtil det får den rigtige konsistens. Fliseklæberen skal have en tykkelse, der gør, at du kan trække den ud med tandspartlen, uden den løber eller klumper sig sammen.

Fliseklæberen tørrer forholdsvis hurtigt. Du skal derfor ikke påføre mere klæber, end du kan nå et lægge fliser på inden for et kvarters tid. Du kan evt. nøjes med at trække fliseklæber på til et par rækker ad gangen.

Det er vigtigt at klæberen ligger i fine rækker, når du trækker det på med tandspartlen. Det kræver en smule øvelse, men det er rimelig nemt, når du først kommer i gang. Brug den tid det tager at lægge klæberen fint og ensartet, så du sikrer god vedhæftning overalt.

Fliseklæb kan købes her.

Læg fliserne på

Nu kommer det sjoveste og mest spændende, nemlig at lægge fliserne på. Det er her, du skal være mest påpasselig og omhyggelig. Sørg for at du får trykket fliserne godt ned i fliseklæberen.

Når du har lagt et par rækker, så træd et skridt tilbage og tjek at fliserne ligger glat, og at der ikke er nogle, som ligger højere end andre. Det er din sidste chance til at justere på fliserne. Når klæberen er tør, er det for sent.

Brug flisekryds eller fugesnor til at holde en ensartet afstand mellem hver flise. Det kan være svært at se forskel på fugerne nu. Men lige så snart de bliver fuget med flisefuge, vil du tydeligt kunne se, hvis bredden ikke er ens.

Når alle fliserne er lagt, så tjek at der ikke stikker fliseklæber op i nogle af fugerne. Hvis der er tilfældet, så tør det af nu. Det er meget lettere nu, end når klæberen er hærdet op.

Nu skal klæberen have lov til at tørre, inden du kan fuge. Det tager omkring 24-48 timer.

Fliser kan findes her og her.

Fugning

Forhandlertip

Værktøj til dit eget spisebord - brug eventuel disse forhandlere:

Fliserne skal fuges, for at give bordet den endelige finish. Bland flisefuge med vand, så det får en tykkelse, der gør det let at fordele flisefugen ned i fugerne.

Læg en stor klat flisefuge ud midt på fliserne, og pres materialet ned i fugerne med en gummispartel. Træk spartlen på kryds og tværs indtil alle fugerne er fyldt ud.

Nu tager du en hårdt opvredet svamp, og begynder at tørre den overskydende fugemasse af. Bliv ved med at skylle svampen og tørre indtil alt fugen er vasket af overfladen.

Tjek, at alle fugerne er lukkede, og kør evt. en ekstra gang med svampen på de steder, hvor fugen skal rettes til. Det er pænest hvis fugerne ligger en smule lavere end fliserne, med det er ret nemt at regulere med svampen.

Uanset hvor omhyggeligt du vasker svampen, vil der næsten altid sidde et ganske tyndt lag flisefuge på fliserne. Det kaldes fugeslør, og kan fjernes med en færdigblandet fugeslørfjerner fra byggemarkedet.

Se vores guide til perfekt fugning.

Køb materialerne online

Du kan købe alle de materialer, og det værktøj som du skal bruge i et byggemarked, eller du kan købe det hele på nettet, og få det bragt til døren.

Materialerne er ikke dyre, men medmindre du laver et meget stort bord, får du rigeligt med f.eks. primer og flisefuge i de mindste pakker. Slå dig evt. sammen med en bekendt, så I kan lave et bord hver og deles om materialer og værktøj.

Videoguide til diy sofabord med fliser

Huskeseddel