vigtige værktøjer til arbejde med træ

Vigtigt værktøj, når du arbejder med træ

Lau Christensen
Skrevet d. 6. oktober 2021 af Lau Christensen

Træ er et naturmateriale, der passer fantastisk godt ind i vores skandinaviske indretning i Danmark. Du ser derfor typisk træ mange steder, når du træder ind i en dansk bolig. Dette naturlige materiale har sin helt egen charme og udtryk. Desuden er træ intet mindre end et vidunderligt materiale, der kan bruges til mange forskellige formål.

Er du glad for at arbejde med træ og skabe produkter, der passer perfekt ind i din egen indretningsstil eller andres? Så bør du have værktøj, der gør det nemmere for dig at arbejde med træ, så du kan skabe lige præcis det, du vil.

Med det rette værktøj kan du fremstille unikke ting i træ. Derudover kan du renovere gamle ting af træ og meget mere. Du bør læse med videre her for at få mere at vide om, hvilket værktøj der er vigtigt at have i værkstedet, når du skal arbejde med træ.

En elhøvl er anbefalelsesværdig

Der er en vis charme ved en gammeldags håndhøvl. Men den kræver, at du har en hel del øvelse, før du får det resultat, du drømmer om. Bruger du i stedet en elhøvl, bliver det meget nemmere for dig at få høvlet et ensartet lag af træet væk, hvor du har brug for det.

Med en elhøvl kan du hurtigt og nemt få en jævn og plan overflade på eksempelvis bjælker, brædder, bordplader og andre produkter lavet af træ.

En overfræser er et genialt stykke værktøj

Hvis du virkelig går op i at arbejde med træ, er der nærmest intet værktøj, der er så genialt som en overfræser. Overfræseren er en alsidig snedkermaskine, der sikrer en høj kvalitet på dine træprojekter.

Maskinen forvandler eksempelvis grove kanter til fine kantprofiler, som kan være enten runde, kantede eller have kurver. Ved hjælp af særlige fræsejern kan du også lave slidser eller noter til usynlige samlinger af to dele.

Med en skabelon, der styrer overfræseren, kan du ydermere fjerne et afgrænset stykke træ, så du kan montere eksempelvis hængsler.

Den nyttige båndpudser til træarbejde

En båndpudser er nyttig at have ved hånden, når du arbejder med træ. Den er nemlig god til at slibe store og flade overflader. Med dette værktøj i din samling kan du klare mange forskellige opgaver, hvor træ er involveret.

Du skal bare finde frem til det rette sandpapir til din opgave, og så kan du gå i gang med både skabe, køkkenbordsplader, borde af træ m.m. Du får et hurtigt og effektivt resultat med en båndpudser.

En excentersliber er et effektivt værktøj

Når du har gang i forskellige projekter med træ, kan en excentersliber være et effektivt værktøj for dig. Denne slibemaskine er perfekt, når du ikke ønsker, at der bliver efterladt slibespor.

Den kan bruges til mangt og meget såsom slibning af bordplader, havemøbler eller andre større overflader. Du ender med garanti med et perfekt resultat hver gang, du bruger en excentersliber.

Stiksaven er perfekt til runde hjørner

Der er mange opgaver, som skal klares, når du arbejder med træ. På et eller andet tidspunkt vil du sikkert opleve, at du har brug for at save runde hjørner. Det kan for eksempel være, når du skal save ud til en vask i en bordplade af træ eller lave andre afrundede hjørner.

I disse tilfælde skal du typisk bruge en stiksav, da andre former for save, såsomen bajonetsav, er helt umulige at bruge til dette.

Den suveræne kapsav er en opgradering

Er du blevet træt af at bruge en ganske almindelig sav og en skærekasse? Så sørg for at købe en kapsav. En kapsav kan nemlig være behjælpelig med en lang række af opgaver på en meget mere effektiv måde.

Med en kapsav får du præcise snit gang efter gang, når du skal skære et stakit, et gulv, et legehus, fodpaneler, træbeklædning eller noget helt andet i træ.

Se ikke stort på en søjleboremaskines evner

Har du gang i et eller flere projekter, hvor du har brug for at bore huller til bord- eller stoleben, til dyvelsamlinger i træ eller andet lignende arbejde? I sådan et tilfælde må du ikke se stort på en søjleboremaskines evner.

Den vil med stor sikkerhed og præcision give dig det resultat, du sukker efter. Med en søjleboremaskine kan du nemlig få helt perfekte vinkelrette huller i præcis den dybde, du ønsker.

Bordrundsaven er en smule overset

Det er faktisk synd, at en bordrundsav er et overset værktøj. Det er selvfølgelig ikke synd for saven. Men det er synd for dig, der er vild med at arbejde med træ, da du går glip af et udmærket stykke værktøj.

Bordrundsaven er ideel til at lave forskellige typer af snit i træ, når det gælder både tunge og lange emner. Du har også mulighed for at save på langs med en bordrundsav. På den måde kan du eksempelvis selv fremstille helt tynde lister.

Huskeseddel