byg selv hule til børn

Sådan bygger du din egen hule indendørs

At bygge en hule kræver ikke nødvendigvis det store arbejde. Her finder du flere enkle idéer til at bygge en episk indendørs hule til dine børn (og selvfølgelig også til dig!).

Andreas Thomsen
Skrevet d. 18. oktober 2021 af Andreas Thomsen

Alternativ til byg selv huler er samle selv huler

pl-ug byg din egen hule 169 kr. Pl-ug byg selv huleGå til forhandler
byg selv hule med 85 dele 270 kr. Byg selv hule med 85 deleGå til forhandler
byg selv hule til børn 129 kr. Byg selv hule til børnGå til forhandler

Hvis I er fanget indenfor på grund af dårligt vejr eller lignende, betyder det ikke, at dine børn skal kede sig. Uanset om du ønsker at hjælpe dine børn med at være kreative og bruge deres fantasi, eller om du bare vil have dem væk fra deres skærme et stykke tid, er det altid et hit for børn at bygge en hule indendørs.

At bygge en hule indendørs kan virke overflødigt. Men vi ved alle sammen godt, hvor sjovt det kan være. Der er nemlig ingen grænser for, hvad et barn kan forestille sig, mens han eller hun er inde i hulen. Den virkelig magi ligger dog i de minder, du hjælper dit barn med at skabe.

Hule af sofapuder

hule af sofapuder

En af de mest populære – og nemmeste – måder, at bygge en indendørs hule på, er ved at bruge sofapuder. For at bygge en sofapudehule skal du blot anvende sofapuderne som hulens vægge ved at placere dem på gulvet.

Alt efter antallet af puder skal du muligvis bruge ekstra møbler til at støtte din sofapudehule. Når du har bygget hulens vægge, skal du bruge et tæppe som tag på strukturen. Det gør du ved forsigtigt at lægge tæppet over toppen af ​​hulen.

Hule af papkasser

Har du en masse papkasser, som du ikke ved, hvad du skal bruge til? Så er det værd at overveje, om du skal bygge en hule med dine børn. For at gøre dette skal du starte med at folde papkasserne ud, indtil de er flade.

Herefter skal du benytte stærkt tape, som for eksempel gaffatape, til at bygge en struktur ud af kasserne. Strukturen kan vælges ud fra, hvad der fungerer bedst, samt hvor mange kasser du har.

Denne sjove metode til at lave en hule giver også dine børn en chance for at være kreative. Når hulen er blevet bygget, kan du give dem tuscher eller farveblyanter og lade dem dekorere deres hule, før de begynder at lege. De kan omdanne hulen til et rumskib, et slot, en ubåd eller noget helt andet.

Hule af tæpper eller lagner

hule af tæpper og lagner

En anden populær metode, til at bygge en indendørs hule, er ved brug af tæpper eller lagner. For at lave denne form for hule skal du starte med at finde store lagner eller tæpper frem. Lav derefter “vægge” til din hule ved at stille stole, borde eller bænke op. Det sørger for at holde lagnerne eller tæpperne på plads.

Spisestuestole er et godt udgangspunkt, når det kommer til din hules struktur. Når du har sat møblerne op, skal du placere tæpper eller lagner over toppen af dem for at lave en form for telt. Du kan bruge tunge bøger, klemmer og lignende for at holde tæpperne og lagnerne på plads.

Se også: Gør-det-selv lampeskærm

Lav en kombination af de forskellige huler

Ønsker du at skabe den bedste og mest fantastiske hule indendørs, er det en god idé at lave en kombination af forskellige typer af huler. Du kan eventuelt starte med at lave hulens fundament med møbler og placere store tæpper over møblerne. Herefter har du en base. Men derfra er mulighederne uendelige. Du kan eksempelvis gøre følgende:

  • Lav flere rum inde i hulen ved brug af sofapuder.
  • Lav tunneler inde i hulen ved brug af papkasser.
  • Lav en hel by med forskellige mindre ”huse” til hver af dine børn inde i hulen. Det kan du gøre både med sofapuder eller papkasser. Selvfølgelig afhænger dette af, hvor stor hulen er.

Når det kommer til at bygge en hule indendørs, er det kun din og dine børns fantasi, der sætter grænserne. I kan altid prøve jer frem og se, om jeres idé fungerer. Gør den ikke det, kan I altid prøve noget andet. Det vigtigste er, at I har det sjovt med at bygge en hule indendørs.

Efter at I er færdige med hulebygningen, kan det ydermere være hyggeligt at placere bløde puder og dyner, bamser m.m. i hulen. På den måde kan hulen bruges til leg, men også til afslapning, hvis dine børn har brug for et roligt øjeblik. Desuden kan I placere lys i hulen, såsom lyskæder, for at skabe en hyggelig stemning.

Mere DIY: Foderbræt til fuglene i haven

Vælg et færdigt ”byggesæt” til din indendørs hule

Hvis kreativitet ikke er din stærke side, skal du ikke være bekymret. Du kan nemlig i stedet vælge at købe et byggesæt til huler online. Udover at det er super nemt, behøver du ikke at gøre brug af dine møbler eller andre ting for at bygge en af disse fede indendørs huler:

1. Pl-ug byg selv hule

Bedst til prisen - Set til 169 kr.

Bedst til prisen

Bestseller

Den bedste pris har vi fundet er 169 kr. .Find billigste forhandleri samarbejde med PriceRunner

Produktet kan også købes her:

Oplysninger er vejledende
På lager
169 kr.
Til butik

Dette smarte sæt giver alt, hvad I skal bruge for at bygge en hule (undtagen stof til hulens tag eller sider). Der medfølger både tre skruetvinger, tre kroge, to sugekopper, seks ”gribere”, tre pløkker, fire samlingsdiske, otte stænger til sider og et sjovt skilt. Find sættet her.

2. Byg selv hule med 85 dele

Set til 270 kr.

Kundefavorit

Den bedste pris har vi fundet er 270 kr. .Find billigste forhandleri samarbejde med PriceRunner

Produktet kan også købes her:

Oplysninger er vejledende
På lager
270 kr.
Til butik

Her får du et genialt byggesæt, som dine børn vil elske. Med dette byggesæt er der mulighed for at bygge hulen op på flere måder, hvilket kan styrke dit barns fantasi og kreative evner. I skal blot sørge for at forbinde stængerne og kuglerne, som I ønsker. Herefter skal hulen dækkes ved brug af lagner eller tæpper. Tæpper eller lagner medfølger ikke. Find sættet her.

3. Byg selv hule til børn

Set til 129 kr.

Værdi for penge

Den bedste pris har vi fundet er 129 kr. .Find billigste forhandleri samarbejde med PriceRunner

Produktet kan også købes her:

Oplysninger er vejledende
På lager
129 kr.
Til butik

Dette sjove byggesæt kommer med flere dele, der kan samles på flere forskellige måder. Den er forsynet med et utal af kombinationsmuligheder, så I selv kan bestemme, hvordan hulen skal sættes sammen. Ved køb af sættet medfølger der 51 stænger, 36 bolde og en presenning, der kan placeres hen over hulen. Dog er det også muligt at bruge lagner eller tæpper. Find sættet her.

Disse byggesæt ovenfor er fantastiske for dig, der ønsker et komplet sæt, hvor I ikke skal bruge en masse ting fra hjemmet. Desuden giver det dine børn mulighed for rigtig at slippe fantasien løs og prøve at bygge en smart hule alene eller sammen med en voksen.

 

Huskeseddel