maling til badeværelse

Maling til badeværelse: Guide til valg af maling til vådrum

Lau Christensen
Skrevet d. 7. december 2021 af Lau Christensen

En frisk gang maling til badeværelset kan live rummet op og gøre det både moderne og indbydende. Maling af badeværelset er et af de projekter, som alle kan udføre selv, og med nogle ganske få midler kan du hæve badeværelsets standard med flere karakterer. Men hvordan griber du opgaven an, hvilke ting skal du være opmærksom på, og er det ikke noget med, at der skal bruges en speciel maling til vådrum? Læs med, og få svarene her!

Forfalder dit badeværelse og bliver mere og mere umoderne?

Badeværelset er et af boligens vigtigste rum, og et sted hvor hele familien kommer flere gange om dagen. Det betyder, at badeværelset slides, og med tiden vil det trænge til en kærlig hånd.

Badeværelset er også et rum, der ofte besøges af dine gæster, og hvor rart er det at vise et gammelt og slidt badeværelse frem?

3 fordele ved at male badeværelset

Der er flere fordele ved at male badeværelse, og de 3 største fordele er:

1.      En hurtig og billig løsning

Med en flot maling på vægge og eventuelt på fliser og gulv kan du shine badeværelset gevaldigt op. I forhold til at totalrenovere hele badeværelset er det langt billigere at male, og så kan du gøre det selv.

Du bestemmer selv projektets omfang, og du kan vælge kun at male lofter og vægge, hvor der ikke er monteret fliser. Hvis du også vælger at male fliserne er arbejdet lidt større, men stadig overkommeligt.

2.      Lettere rengøring af malede overflader

En god vådrumsmaling med høj glans har en blank og stærk overflade, som tåler lettere aftørring og rengøring med en blød og fugtig klud.

Det vil derfor være lettere at gøre rent på de malede overflader, og du behøver ikke at frygte, at den gamle maling skaller af.

3.      Du hæver boligens standard

Et flot, nymalet badeværelse er med til at gøre boligen mere attraktiv, og med få midler kan du hæve rummets standard.

Et flot badeværelse vil give en større glæde ved at bruge i hverdagen, og du vil være stolt over at vise badeværelset til venner og bekendte.

Ældre boliger kræver ekstra arbejde

Badeværelser i ældre boliger vil med tiden trænge til ekstra kærlighed, og istandsættelse eller totalrenovering af toilet eller badeværelse er en stor udgift.

Heldigvis kan du selv forlænge badeværelsets levetid, og det bedste er, at det kan gøres både hurtigt og billigt. Hvis du vælger at kaste dig ud i maling af vægge, fliser og klinker, så læs med her, og få gode tips og idéer til, hvordan opgaven skal gribes an.

Hvad skal du vide om maling af badeværelse, inden du går i gang?

Du skal starte med at beslutte, hvor meget du vil male. Skal det kun være de malede flader på lofter og vægge, eller vil du også male fliser og klinker? Dernæst skal du beslutte, hvilken farve du vil have, så du kan foretage det endelige indkøb af maling, pensler, afdækningsplast og andet nødvendigt grej.

Forarbejdet er det vigtigste

Det første du skal gøre, inden du maler, er at vaske alle flader så kalk, fedt og snavs fjernes, og den nye maling kan binde på overfladen.

På vægge og lofter kan du bruge almindelig grundrens, mens fliser og klinker med fordel kan vaskes ned i eddikesyre blandet med vand.

Dernæst skal du spartle og slibe alle skruehuller og andre skader, så overfladen fremstår helt glat og ren.

Maling af badeværelsesmøbler

Skabe og skuffer på badeværelset kan friskes op med en flot maling i tidens farver. Til denne opgave skal du bruge almindelig møbelmaling, der er velegnet til træ og allerede malede overflader. Ligesom på vægge og lofter kan du med fordel vælge en blank maling med en høj glansgrad, som kan tåle fugtpåvirkningen i badeværelset.

De gamle låger, skabe og skuffer skal vaskes af med grundrens og slibes, så overfladen fremstår helt ren og glat. Du får det bedste resultat, hvis du starter med en grundmaling, som danner den bedste bund for topmalingen.

Denne løsning giver mulighed for at spartle gamle grebshuller og montere nye og flotte greb på dine nymalede låger.

Hvad koster det at male badeværelse?

Den samlede pris på maling af badeværelse afhænger af, hvor omfattende dit projekt bliver. Hvis der udelukkende er tale om maling af lofter og vægge, så skal du kun bruge maling til det rigtige antal kvadratmeter – husk at gange med 2, så der er maling nok til et ekstra lag. Vådrumsmaling findes i flere prisklasser, men du kan regne med ca. 1.000 kr. for 10 liter.

Maling til vægfliser og badeværelsesgulve er ikke dyrere end almindelig maling, men du skal huske at medregne en grundmaling, der skal bruges, inden du lægger det endelige lag maling på fliserne.

Andre ting du skal huske at regne med i prisen:

  • Grundrengøringsmiddel og evt. eddikesyre
  • Afdækningsplast og malertape
  • Spartel og spartelmasse
  • Sandpapir og slibeklods
  • Pensler og malerruller

Måske har du allerede nogle af tingene i forvejen. Det anbefales, at du investerer i nye pensler og ruller af en god kvalitet. Denne type er en smule dyrere, men de er langt lettere at male med, og du slipper for, at hår fra penslerne falder af og sætter sig i malingen.

Er maling af badeværelset en god investering?

Som udgangspunkt er det altid en god idé at vedligeholde boligen og herunder også badeværelset. Et ældre og slidt badeværelse kan få et helt nyt udtryk og bliver pludselig mere indbydende og behageligt at benytte.

Hvis alternativet er en gennemgribende renovering af badeværelset, så kan du med en frisk gang maling udskyde investeringen i årevis, og maleprojektet vil kun koste en brøkdel af prisen for en totalrenovering.

Hvis du gerne vil have et lækkert og indbydende badeværelse, men ikke ønsker at bruge for mange penge på opgaven, så vil maling af badeværelset være en god investering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken maling bruges til badeværelse?

Du skal bruge en maling, der er velegnet til anvendelse i vådrum. Denne type maling har en høj glansgrad med et glanstal, der ligger på omkring 25-40 (almindelig vægmaling har et glanstal på ca. 5-10).

Den høje glans giver en mere blank overflade, der er let at aftørre og rengøre. Der findes mange forskellige producenter af vådrumsmaling, men hvis du sørger for, at glansgraden er høj nok, er du godt sikret.

Hvis du skal have en farve på væggen, så skal du vælge en maling, der kan tones i den farve, du ønsker. Vådrumsmaling har generelt en god dækkeevne, men du får det bedste resultat, hvis du maler 2 gange.

Hvad gør vådrumsmaling?

Vådrumsmaling er maling, der ikke tager skade af vand og fugtpåvirkning. Det betyder, at fugt fra et varmt bad eller mindre vandstænk på væggen ikke ødelægger malingen eller trænger igennem og laver fugtskader i vægge og lofter. Vådrumsmaling er ikke vandtæt, og må derfor ikke forveksles med en vådrumsmembran.
Vådrumsmalingens høje glans er meget rengøringsvenlig, og minimerer risikoen for, at der kan dannes mug og skimmel på væggens overflader. Skulle der alligevel være begyndende mugangreb, kan det let afrenses, inden muggen breder sig.

Hvilken farve til badeværelse?

Farvevalget er i høj grad et personligt valg. Mange vælger lyse farver, som virker meget indbydende, og som giver rummet en stilfuld elegance. Lyse farver kan ligeledes få et mindre badeværelse til at virke større, mens meget mørke farver giver en mere huleagtig stemning.
Når du skal vælge farve, kan du med fordel skæve til boligens andre rum, så du kan skabe en stilfuld sammenhæng og undgår for stor farveforvirring.

Kan man male fliser og klinker på badeværelset?

Ja, du kan godt male fliser og klinker på badeværelset. Hvis du vælger denne løsning, skal du være opmærksom på, at når først fliserne er malet, så kan det ikke gøres om. Maling af rummets fliser kan dog være en udmærket løsning, som kan forlænge flisernes levetid med adskillige år.

Inden maling skal fliser og klinker afrenses grundigt, og det anbefales, at du matsliber overfladen med sandpapir, så malingen får den bedst mulige vedhæftning.

Som udgangspunkt skal du være forsigtig med at male fliser i brusenicher. Den direkte vandpåvirkning og efterfølgende aftørring er meget hård ved den malede overflade. Du risikerer, at malingen efter nogen tid vil være slidt igennem, og derfor skal males igen.

Vi har samlet et udvalg af maling til dit badeværelse her

Der findes mange forskellige producenter af vådrumsmaling og maling til fliser, klinker og badeværelsesmøbler.

[REXULTZ id=”799″]

For at gøre det lettere for dig at vælge har vi samlet et bredt udvalg af de forskellige malingstyper, der findes, så du let kan sidde hjemme og bestille præcis den type maling, du skal bruge.

Huskeseddel