Pladevibrator – Læg selv fliser med professionelt resultat
Når du skal lægge havefliser og belægningssten på terrassen eller i indkørslen, skal du bruge en pladevibrator. Med en pladevibrator kan du stampe og komprimere underlaget, så det bliver stabilt og bæredygtigt, og når stenene er lagt på plads, skal de vibreres, så de kommer til at ligge helt perfekt.
En pladevibrator er muligvis ikke en maskine, du har stående i redskabsskuret, men du burde måske overveje at investere i en. Gode pladevibratorer er kommet så langt ned i pris, at det ofte ikke kan betale sig at leje frem for at eje. Hvis du skal i gang med et fliseprojekt, skal du bruge pladevibratoren ad flere omgange, og så er det da herligt, at du bare kan trække den frem fra skuret.
Fordele ved at bruge en pladevibrator?
Der er mange fordele ved at anskaffe sig en pladevibrator. Du får bl.a.:
- Mulighed for selv at lægge fliserne i haven
- Professionelt resultat, der holder i mange år
- Effektiv komprimering af underlag og sten
- Minimeret risikoen for kørespor i belægningen
Desuden er det langt lettere og hurtigere, end hvis du overvejer at stampe og vibrere underlag og fliser med håndkraft.
6 populære pladevibratorer
Pladevibratorer findes i mange modeller og prisklasser. Her har vi fundet seks populære modeller, der spænder fra gode hobbymaskiner til professionelle pladevibratorer til dig med det store behov.
Probuilder Pladevibrator
Probulder er en pladevibrator til de mindre anlægsarbejder, og den er ideel til hobbybrugeren, der gerne vil lægge fliser hjemme på terrassen, på havegangene og/eller i indkørslen. Plademålet er 510 x 350 mm, og Probuilder egner sig derfor godt til små arealer, hvor der ikke er plads til større maskiner.
Med Probuilder kan du komprimere underlaget i en dybde på 20 cm, hvilket er rigeligt til f.eks. anlæggelse af terrasse og andre flisearbejder omkring boligen. Probuilder har praktiske transporthjul bag på maskinen og et kraftigt håndtag, til når pladevibratoren skal flyttes.
- Motorydelse: 6,5 hk
- Fremløbshastighed: 21,4 m/min.
- Pladestørrelse: 510 x 350 mm
- Vægt: 60 kg
Scheppach HP1900S
Scheppach HP1900S er endnu en pladevibrator, der er perfekt til hobbybrugeren og til alle mindre fliseprojekter. HP1900S hører til i prisvenlige ende af skalaen, men alligevel får du en solid maskine på hele 60 kg, der har en pladestørrelse på 530 x 350 mm.
Du kan komprimere grus, stabilgrus, jord og lignende underlag i en dybde på 30 cm. Fremløbshastigheden er 25 meter i minuttet, hvilket er en god hastighed for de fleste gør-det-selv brugere.
- Motorydelse: 5,6 HK
- Fremløbshastighed: 25 m/min
- Pladestørrelse: 530 x 350 mm
- Vægt: 60 kg
Masalta pladevibrator
Denne pladevibrator fra Masalta har en god stor pladestørrelse og en samlet vægt på 90 kg, hvilket gør den til en rigtig sværvægter. Masalta pladevibratoren er en slidstærk og holdbar maskine, der kan bruges til alle flisearbejder. Maskinen har en kompakt konstruktion, der gør den let at transportere fra sted til sted.
Med en fremløbshastighed på 27 m/min. og en god stor pladestørrelse, kan du komprimere et stort areal på kort tid. Hvis du er på jagt efter en pladevibrator, der kan klare selv de største anlægsarbejder, så er Masalta pladevibratoren et godt valg.
- Motorydelse: n/a
- Fremløbshastighed: 27 m/min.
- Pladestørrelse: 450 x 580 mm
- Vægt: 90 kg
Belle PCLX 320
Belle PCLX 320 er en professionel pladevibrator i mellemklassen. PCLX 320 er det perfekte redskab til alle, der har brug for en god og stabil pladevibrator i det daglige arbejde eller til virksomheder, der driver værktøjsudlejning.
Håndtaget på Belle pladevibratoren er konstrueret på en måde, så alle rystelser i maskinen minimeres mest muligt. Når du arbejder med pladevibratoren i længere tid, vil du blive glad for denne funktion, der reducerer træthed i hænder og arme.
- Motorydelse: 3 hk
- Fremløbshastighed: 20 m/min.
- Pladestørrelse: 320 x 574 mm
- Vægt: 60 kg
Husqvarna LF80
Husqvarna er kendt for at fremstille maskiner i højeste kvalitet og med LF80 pladevibratoren, får du en maskine der er særdeles slidstærk, og som egner sig godt til det professionelle segment eller til hobbybrugere, der skal i gang med et større anlægsprojekt.
Med en vægt på ikke mindre end 84 kg og en hurtig fremløbshastighed kan du vibrere store arealer på kort tid. En tankstørrelse på 3,6 liter brændstof gør det muligt at arbejde i længere tid uden afbrydelser i arbejdet.
- Motorydelse: 5 hk
- Fremløbshastighed: 33 m/min.
- Pladestørrelse: 420 mm arbejdsbredde
- Vægt: 84 kg
Sydvesta PCX 13/40
Sydvesta PCX 13/40 er en pladevibrator til alle med behov for en meget kraftfuld maskine i den professionelle ende. Motoren er en kraftig Honda motor på 5,5 hk, der giver pladevibratoren kræfter nok til at køre på stigninger på op til 20 grader..
PCX 13/40 er designet med antivibrationshåndtag, der gør arbejdet mere komfortabelt og gør det lettere at arbejde med pladevibratoren i længere perioder ad gangen. Vibratorpladen er designet til at yde den bedst mulige komprimering, og en god stor pladestørrelse gør arbejdet hurtigere.
- Motorydelse: 5,5 hk
- Fremløbshastighed: 20 m/min.
- Pladestørrelse: 400 x 606 mm
- Vægt: 80 kg
Disse specifikationer bør du kigge nærmere på, inden du bestemmer dig
Der findes mange forskellige pladevibratorer, og hvilken du skal vælge, afhænger i høj grad af de projekter, du skal udføre.
Valget bør også bunde i overvejelser om behovet i forbindelse med de projekter, du skal udføre. Hvis du søger en god professionel pladevibrator, vil du måske kigge efter størrelse og fremløbshastighed. Mens du kan gå lidt på kompromis med egenskaberne, hvis maskinen skal bruges til hobbybrug.
Motorydelse
Alle ovennævnte pladevibratorer er udstyret med kraftige benzinmotorer, der er designet til pladevibratorens størrelse. De meget kraftige motorer er ekstra holdbare og slidstærke og kan drive maskinen hurtigere frem.
Fremløbshastighed
Fremløbshastigheden er en betegnelse for den hastighed, pladevibratoren maksimalt kan flytte sig med, mens den komprimerer underlaget. Hvis du arbejder på store projekter, kan hastigheden have stor betydning for, hvor hurtigt du bliver færdig. Til hobbybrug har hastigheden mindre betydning, da tiden sjældent er en afgørende parameter.
Pladestørrelse
Sammen med fremløbshastigheden er pladestørrelsen afgørende for, hvor stort et areal du kan komprimere ad gangen. En stor plade komprimerer et større areal, mens en pladevibrator med en mindre plade, skal køres flere gange frem og tilbage.
Vægt og slagkraft
Pladevibratorens vægt og slagkraft har betydning for, hvor hurtigt underlaget komprimeres. Høj vægt og stor slagkraft giver et effektivt resultat på kortere tid, mens du med mindre maskiner skal arbejde mere for at opnå samme effekt.
Lydniveau
Hvis du arbejder meget og længe med din pladevibrator, kan lydniveauet have afgørende betydning. Lydniveauet fra en pladevibrator er forholdsvist højt, så hver dB du kan sænke lyden, vil give et mere behageligt arbejdsmiljø.
2 spørgsmål der ofte stilles om pladevibratorer
Her får du svar på to af de spørgsmål, der ofte stilles i forbindelse med valg og køb af pladevibratorer:
Hvor stor en pladevibrator skal du bruge?
Som udgangspunkt får du den hurtigste komprimering med en tung pladevibrator. Når du efterfølgende komprimerer stenene på plads, er det vigtigt, at du vælger en pladevibrator, der passer til den type fliser, du lægger. Almindelige havefliser kan i reglen ikke holde til pladevibratorer, der er tungere end maks. 90 kg. Til belægningssten kan du bruge tungere maskiner på op til ca. 180 kg.
Kan du lægge fliser uden en pladevibrator?
Ja, det kan du sagtens, blot du er indstillet på, at arbejdet bliver noget mere langsommeligt, besværligt og hårdt. Før pladevibratoren blev opfundet, brugte brolæggerne en brolæggerjomfru til at komprimere jord og grus og stampe stenene på plads. En brolæggerjomfru er en tung stolpe af træ eller jern ofte med et håndtag i toppen, som bruges til at trække stamperen op og ned. Brolæggerjomfruen fungerer ganske godt, men du skal stampe meget og længe for at opnå et nogenlunde tilfredsstillende resultat – du kan også bare rulle op og tjekke de motordrevne pladevibratorer igen.
Relateret artikel: De bedste fuge- og fliserensere
Er du klar til at bestille din nye pladevibrator?
En af fordelene ved at bestille pladevibrator online er, at udvalget er mange gange større end i dit lokale byggemarked. Når du shopper på nettet, kan du i ro og mag finde frem til den model, der passer dig bedst, og efter bestillingen skal du bare læne dig tilbage og vente på, at fragtmanden dukker op.
Rul op på siden igen, og tjek de pladevibratorer, vi har udvalgt til dig. Hvis du vil læse mere om de enkelte maskiner, så klik på knappen for at gå til webshoppen, der forhandler den pågældende pladevibrator.