efterisolering-hus

Efterisoler din bolig og spar mange tusinde kroner

Lau Christensen
Skrevet d. 9. juli 2013 af Lau Christensen

Den danske vinter er rigtig kold, og den kan koste mange penge. Når der er ned til minus 20 grader om vinteren, ryger varmen fra din bolig direkte ud igennem murene, gulvet og loftet. Om vinteren bruger en dansk boligejer mange tusinde kroner om måneden, på el og varme. Det er mange penge. Heldigvis kan du gøre noget for at minimere udgifterne på el og varme.

Det handler i bund og grund om isolering. Din bolig er forhåbentlig allerede isoleret, men er du sikker på at den er isoleret ordentligt? For bare 10 år siden var kravene at man skulle have mindst 100mm loftisolering, og i dag er kravene at man skal have mindst 300mm. Det er en stor forskel – og i fremtiden ser det ud til at ’grænsen’ bliver ved med at stige.

Mere isolering = en større besparelse

Isolering er ikke dyrt. Faktisk kan man nemt få isoleret sit loft – eller hulmur, fra blot 10.000 kroner. Derudover skal man også huske på at tilbagebetalingsperioden på isolering ikke er mere end 3-4 år.

Det er med andre ord, en god måde til at spare penge på. Hvis du har 200mm isolering nu, så er det faktisk fint – men du skal huske på, at jo mere isolering du får lavet, jo større er din besparelse. Du kan altid smide 100-200mm ekstra isolering på dit loft (eller et andet sted), og så vil du allerede til den kommende vinter mærke en stor forskel i el og varme-budgettet.

Udover at det er ’godt’ for din pengepung, så er det også godt for en anden ting – vores dejlige jord. Vi mennesker har kun en verden at leve på, og den skulle meget gerne holde i mange år endnu. Pas på din pengepung og vores jordklode, blot ved at få lagt ekstra isolering. Isolering er ikke dyrt, det er nemt og tilbagebetalingsperioden er meget lav. Jeg kan ikke se nogle grunde til at du skulle lade være? Kan du?

Huskeseddel