Byg selv-cykelskur

Et cykelskur er en god idé at bygge, hvis du bor i eget hus og har børn. Det beskytter imod vind og vejr, og sørger for at de står i et ordentligt klima om vinteren. Det er et simpelt byggeprojekt, og holder du arealet på under 10 m2, behøver du ikke at søge om tilladelse hos din kommune.

 

Et af de letteste byggeprojekter

Er du ikke den største gør det selv-mand, så fortvivl ikke. Det er nemlig et af de letteste projekter at give sig i kast med, da der ikke skal arbejdes med døre, vinduer, opvarmning, isolering og så videre. Det eneste, man faktisk behøver, er et simpelt halvtag, som kan beskytte imod vejret – de fleste vælger dog at bygge sider på også.

 

Dette skur fra XL-byg vil være en god og nem start til et cykelskur

byg selv cykelskur

 

Hvilke materialer skal jeg bruge til mit cykelskur?

Der er utroligt mange muligheder til, hvordan det kan bygges, da der kan benyttes træ, metal, tegl, tagpap, mm. Vi anbefaler, at du vælger den løsning, der passer bedst til huset. Det letteste, at arbejde med, er dog helt klart træ – så medmindre, at det står i skarp kontrast til husets øvrige stil, råder vi til at bruge træ. Er du mere erfaren, kan du eventuelt tænke i andre materialer.

Det er dog utroligt vigtigt, at selve fundamentet og skelettet er stabilt, så det kan holde til vindstød og andet. Placér det et sted, der er lettilgængeligt, så du undgår besvær, når du skal afsted – det er vigtigt, at det kommer til at fungere i hverdagene nemlig.

 

Du skal ikke søge tilladelse, hvis du bygger under 10 m2

At bygge et cykelskur er et forholdsvist simpelt projekt, og det er op til en selv, hvor avanceret, det skal være. Vi anbefaler dog, at man bygger det under 10 m2, for så behøver man ikke at søge tilladelse. Husk dog at forhøre dig alligevel, for at være helt sikker – der er nemlig også afstands- og højdekrav.

Det er dit ansvar, at bygningen overholder de forskellige krav, så derfor anbefaler vi, at I altid forhører jer, inden I går igang med at bygge. Det er dog i de færreste tilfælde, at det kræver en godkendelse at opføre et cykelskur.

Byg selv-cykelskur
5 (100%) 3 votes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *